BEHANDLING AF

Huller i tænder – undgå caries

Mange har oplevet at få huller i tænderne, men hvad sker der egentlig i munden, når de opstår? Hvad er symptomerne, og hvordan kan du forebygge dem? Få svarene her.

 

Hvordan opstår huller i tænderne?

Selvom vi børster tænder dagligt, dannes der stadig tandbelægninger – kaldet plak – i løbet af dagen. Hvis plak ikke fjernes, kan bakterierne (caries) bryde gennem tandemaljen og skabe et hul. Tandemaljen er meget stærk, men ikke uovervindelig, og bakterierne kan med tiden trænge ind, hvis de får lov.

I begyndelsen er huller ikke synlige, men hvis de ikke behandles, kan de blive så store, at de kan ses og i værste fald forårsage yderligere skader.

 

Hvad er symptomerne på huller i tænderne?

Huller i tænderne giver ikke altid symptomer. Faktisk kan selv større huller være smertefrie, hvilket gør det svært for mange at opdage dem.

De mest almindelige symptomer på huller er:

  • Smerte eller ømhed, når du drikker noget varmt eller koldt.
  • Ubehag ved indtagelse af sukker- eller syreholdige fødevarer.

Da symptomerne ikke altid er tydelige, anbefales det at få regelmæssige tandeftersyn, så tandlægen kan opdage og behandle begyndende huller i tide.

 

Hvordan behandles huller i tænderne?

Små, begyndende huller eller inaktiv caries kræver ofte ingen behandling, da mundens spyt kan beskytte og reparere mindre skader, forudsat at din mundhygiejne er god.

Hvis hullet vokser og kræver behandling, fjerner tandlægen det beskadigede tandvæv med en boremaskine og fylder hullet med en plastfyldning. For at undgå ubehag under behandlingen kan der anvendes lokalbedøvelse, så du ikke mærker noget smertefuldt, selv hvis nerven bliver påvirket.

Det er vigtigt at reagere hurtigt, inden hullet bliver så stort, at det fører til betændelse ved tandroden. I sådanne tilfælde kan en rodbehandling være nødvendig for at redde tanden.

 

Forebyg huller i tænderne

Den bedste måde at undgå huller på er ved at opretholde en god mundhygiejne. Børst tænderne grundigt to gange om dagen, brug tandtråd, og begræns sukker- og syreindtag. Regelmæssige tandeftersyn er også en vigtig del af forebyggelsen.

Du kan læse mere om, hvordan du forebygger huller, samt finde oplysninger om vores priser her. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Åbningstider

Mandag
08:00 - 17:00
Tirsdag
07:00 - 13:00
Onsdag
09:00 - 14:00
Torsdag
08:00 - 16:00
Fredag
08:00 - 14:00

Bestil tid

Vores telefoner er åbne alle hverdage fra kl. 08:00
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram